Nyhed

Den norske popduo Marcus & Martinus optræder i Royal Arena

De to teenagetvillinger gæster København og giver koncert til næste år.

Den norske popduo Marcus & Martinus gæster København den 18. marts til næste år, hvor de giver koncert i Royal Arena.

De to 14-årige tvillinger, Marcus Gunnarsen og Martinus Gunnarsen, sprang ud som sangere i 2012 i forbindelse med Melodi Grand Prix Junior i Norge, hvor de dengang optrådte med det vindende nummer "To dråper vann". Sidan da er det gået stærkt, og popduoen har blandt andet toppet den norske albumliste med det platinsælgende debutalbum ”Hei” samt figureret på en andenplads på Sveriges hitliste. De fire singler ”Elektrisk”, ”Girls”, ”Light Up” samt ”Heartbeat” har opnået platin og multi-platin-status og har nu snart rundet sammenlagt 120 millioner streaminger på Spotify. I næste måned den 4. november udgiver de to teenagere "Together", hvilket er deres første engelskesprogede album.

Nu kan du opleve Marcus & Martinus, når de i marts måned optræder i Royal Arena i forbindelse med en turné i henholdsvis Norge, Sverige og Danmark.


Tourplan
12. november: Oslo Spektrum, Norge
11. februar: Stockholm Globe, Stockholm, Sverige
10. marts: Scandinavium, Göteborg, Sverige
18. marts: Royal Arena, København, Danmark (kl. 19.00)
25. marts: Sørmarka Arena, Stavanger, Norge

Billetsalget starter lørdag den 22. oktober klokken 12.

Lyt til 2015-nummeret ”Elektrisk” og se den dertilhørende musikvideo herunder:

ANNONCE