Rapstjernen rydder op i gemmerne optil udgivelsen af sit greatest hits-album
Lang tid før libertineren drak grand cru, var han kendt som den 100-kilos banger de kalder L.O.C. og udgav med "Dominologi" og "Inkarneret" et par milepæle i dansk rap-historie. Allerede dengang var han kendt som en kunstner, med en enorm indspilningskadence og selvom han endte udsendte de såkaldte Nyt Fra Vestfronten-mixtapes, var der stadig numre, der aldrig nåede at se dagens lys. Indtil nu.
Op til den 28. oktober, hvor han udgiver sit velfortjente greatest hits-album med titlen ”Anno XV”, har han nemlig samlet en håndfuld af uudgivne tracks og lagt dem gratis på nettet undertitlen "L.O.C. Demoer (Vol. 1)". Der er endda en lille speak mellem numrene, hvor han storgrinerende sætter et par ord på, hviiken skæbne de forskellige tracks har fået. Demoerne kan aflyttes nedenfor.
Det er meget passende at demoerne kommer nu, for opsamlingen "Anno XV" har netop denne titel for at markere det er 15 år siden, L.O.C. udsendte ”Dominologi”. Rapperen der, som vi der læser sladderblade vil vide, for nylig blev far, har indspillet tre helt nye sange til det album, men herpå demoen er det faktisk numre fra tiden omkring debutalbummet vi finder.
Har du lyst til at opleve L.O.C., vil han fremføre "Anno VX" i levende live længde ved fire koncerter senere på året.
30. november: København, Falconér Salen
1. december: Odense, Arena Fyn
2. december: Aalborg, Aalborg Hallen
3. december: Aarhus, SCC
Forsalget til de fire koncerter foregår via hans hjemmeside LOC.nu.