Nyhed

Premiere: SAINT BEST inviterer til ensomt pool-party i ny musikvideo

Den elektroniske gruppe har udgivet en musikvideo til singlen “Pacific Girls”

SAINT BEST er i dag klar med musikvideoen til singlen ”Pacific Girls”. Ligesom førstesinglen ”In The Morning” er der tale om energisk synth-pop med tropiske og danceable beats.

Ifølge bandet selv handler ”Pacific Girls” om glæderne og sorgerne ved et turbulent kærlighedsforhold.

”Den handler om at være draget af noget, som man godt ved ikke er godt for én. En form for besættelse, der udvikler sig som en uendelig forhandling med sig selv om, hvorvidt man bør forfølge drømmen om de idealistiske ”Pacific Girls”,” udtaler bandet.


SAINT BEST udgiver deres debut-ep ”Need You Now” den 18. november.

Du kan se musikvideoen øverst i artiklen.

ANNONCE