Nyhed

Premiere: Turnéaktuelle Helhorse udgiver vild Copenhell-musikvideo

Den danske metalgruppe har netop offentliggjort en musikvideo til ”No Fucks Given”.

Helhorse har netop udgivet en spritny musikvideo til singlen ”No Fucks Given”, der er at finde på det seneste album ”Helhorse”, som udkom den 13. maj. Derudover kan metalgruppen opleves live fra i morgen den 13. oktober, når de skyder en landsturné i gang, der afsluttes med en optræden på Pavillonen i Grenaa i starten af december. For første gang nogensinde gæster Helhorse også England i forbindelse med turnéen.

Den nye musikvideo centrerer sig omkring dette års Copenhell og giver et eksplosivt tilbageblik på Helhorses optræden på metalfestivalen. Her ser man bandet levere et vildt musikalsk show foran 10.000 publikummer, som alle lader sig forene i én stor rockfest.

Nummeret til musikvideoen, ”No Fucks Given”, er en hyldest til menneskets fejl samt mangler og søger at udtrykke den sande konstatering – at der dybest set er mere, der forener os som mennesker, end der adskiller os.


Se den helt nye musikvideo herunder og nedenfor turnéplanen:

Tourplan
13. oktober: Posten, Odense, w/ Grusome
14. oktober:Kulisslageret, Horsens, w/Frozen in Time
15. oktober: Bygningen, Vejle, w/Frozen In Time
27. oktober: Train, Aarhus, w/ Bersærk & Livløs
3. november: Sønderborghus, Sønderborg, w/ Bersærk & The Silent Low
4. november: VEGA, København, w/ Black Temple & Dreich
27. november: Borderline, London, w/ Planet Of Zeus & Wicked Stone
2. december: Pavillonen, Grenaa, DK


ANNONCE