Nyhed

Roger Waters udstiller Donald Trump som en sexistisk gris under festivalkoncert

“I øvrigt burde Israel stoppe besættelsen Palæstina”, udtalte Pink Floyd-legenden på Desert Trip-festivalen i Californien.

“Han er et arrogant, løgnagtigt, racistisk og sexistisk svin”, sagde Roger Waters om republikanernes præsidentkandidat Donald Trump, da Waters optrådte på den californiske festival “Desert Trip”.

Under nummeret “Pigs (Three Different Ones)” fra Pink Floyd-albummet “Animals” blev blandt andet vist billeder af Trump som et får. På de fremviste billeder skiftede Trump også mellem at være iført Ku Klux Kan-hætte og bruge en dildo som riffel. En række af Donald Trumps mest kontroversielle udtalelser blev også vist under Roger Waters’ koncert. 

Desuden havde Waters sørget for en stor, lyserød og oppustelig gris med billeder af Trump samt teksten “Fuck Donald Trump og hans mur”. Se selv nedenfor: 


“Det er sjældent, at nogen som mig får mulighed for at bruge en platform som denne, så det har jeg tænkt mig at gøre,” sagde Roger Waters og begyndte sin kritik af Israels rolle i Israel-Palæstina-konflikten. Waters hyldede i den forbindelse BDS (Boycot, Divestment, Sanctions)-bevægelsen, hvis mål er at standse alle former for international støtte til Israels undertrykkelse af Palæstina.


I torsdag annoncerede Pink Floyd via deres Twitter, at bandet genforenes med det formål at give støtte til kvindelige aktivister i Gaza-striben. Det fremgik dog ikke, om genforeningen betød andet end en fælles udtalelse fra bandet.

ANNONCE