Nyhed

Ugens Topsify Track: Johs reflekterer over alt det, der aldrig blev sagt

Den danske sanger og sangskriver Johs står bag denne uges Topsify-track

Den danske sanger og sangskriver Johs er klar med denne uges Topsify-track i form af singlen "Mine". 

Under procsessen med at få skrevet sangen havde Johs blot et tema for øje, nemlig de usagte ting, som på den ene eller anden måde stadig optager plads i hovedet på en. Kun med dette for øje gik Johs i studiet med producer Fridolin Nordsø, og ud af samarbejdet kom singlen "Mine".

Om sangen og tematikken siger Johs selv: "Det ikke at få sagt, at man var vild med pigen fra parallelklasen, eller at man aldrig fik snakket med den sorthårede pige, man mødte hver dag på vej til skole. Det ikke at gøre noget, fordi det går ud over ens grænser er hovedbudskabet i sangen. At komme rundt om den indbyggede pli har optaget mig i en grad, så jeg får lyst til at gøre noget grænseoverskridende."


Tidligere på året debuterede Johs med singlerne "Smile" og "Addicted", hvor særligt sidstnævnte gjorde sig særligt bemærket, da den opnåede en plads som nummer 61 på den officielle airplay-liste. 

John er desuden kendt som sangskriver til en række forskellige kunstnere, men har tidligere i år, som solist, optrådt på både Spot Festival og Smukfest og ageret som support for Adam Lambert. 

Du kan høre ugens Topsify-track herunder.


På listen finder vi i denne uge også Drake, Bruno Mars, Agwa, Tone Lo og mange flere. Du kan høre og se listen herunder.

 

Hør Johs' single "Mine":

Hør hele ugens Topsify-liste:



 

ANNONCE