En færdselsulykke var skyld i, at den amerikanske rapper mistede livet i Atlanta, USA.
Atlanta-rapperen Shawty Lo er død, 40 år gammel. Sådan skriver den lokale nyhedsstation WSB i Atlanta, USA. Shawty kørte sin Audi over midterrabatten og ramte flere træer på den anden side af vejen. Shawty blev kastet ud af bilen og døde på stedet. Der var også to kvinder med i bilen, og de ligger nu på hospitalet uden livstruende skader. Rygterne gik på, at færdselsulykken skete, fordi rapperen flygtede fra politiet, men den historie har politiet senere hen afkræftet.
I 2003 dannede Shawty Lo rapgruppen D4L og udgav i 2005 debutalbummet "Down For Life". Fra debutalbummet strøg hittet "Laffy Taffy" ind på Billboard-hitlistens førsteplads i januar 2006. Shawty sprang ud som soloartist i 2008 og udgav samme år albummet "Units in the City". På netop dette tidspunkt havde Shawty en mindre verbal kamp med T.I. om, hvem der repræsenterede nabolaget bedst. De fik redet trådene ud og optrådte sammen i 2009.
I klippet herunder kan du høre, og se, hittet "Laffy Daffy":
