Nyhed

Boybrassbandet Lucky Chops på danmarksturné

Lucky Chops succes startede, da en turist filmede kvintetens festlige optræden i New Yorks undergrund. Nu gæster det fem mand store brassband landets største byer.

Efter en udsolgt koncert i København i maj vender Lucky Chops tilbage til Danmark i februar. Denne gang for hele fire danske byer besøg af kvinteten, der spiller pophits af deres lungers fulde kraft. De fem unge herrer mødtes på LaGuardia Arts High School i New York og blev hurtigt enige om at starte et brassband, der skulle få folk op af stolene og ud på dansegulvet.

Bandets dansable pophits blev hurtigt populære, først i New Yorks gader og siden i resten af verden, da kvintetens fortolkninger af "I Feel Good", "Stand by Me" og "Funkytown" gik viralt på You Tube, efter at en turist havde filmet bandet optræde i New Yorks undergrund.  

Med over 50 millioner visninger af Lucky Chops videoer, og oven på 2016's udsolgte koncert i DR Koncerthus, besøger de fem unge mænd disse danske byer:


Train i Aarhus den 11. februar
Skive Teater den 12. februar
Posten i Odense den 14. februar
Pumpehuset i København den 17. februar

Billetsalget starter fredag den 16. september klokken 10.

ANNONCE