Weekenden byder på nye koncepter og skarp elektronisk musik
GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!
Grænserne flyttes på Vega
Fredag skydes der et nyt koncept i gang på Vega, der har til formål at præsentere nye artister på tværs af genrerne. Det britiske bookingagentur Girls & Boys har fået æren af at åbne arrangementet, og præsenterer i den forbindelse artister fra hjemlandet og Norden. Silvester repræsenterer Danmark, Wildhart fra Sverige og britiske Mind Enterprises er begge på tapetet, når weekendfesten rykker ind.
Hvad: Girls & Boys @ Vega
Hvor: Vega, Enghavevej 40, Kbh. V
Hvornår: 30. september fra kl. 20.00
Hvordan: Facebook-event
Jayda G på Jolene
Der er fredag sprøde rytmer på Jolene i Kødbyen, når canadiske Jayda G lægger vejen forbi med sit lydsystem. Der er masser af grund til at danse, når den canadiske lydmester stikker forbi, hvor lydbilledet udgøres af alt fra house til funk til soul. Lækkert bliver det!
Hvad: Jayda G @ Jolene
Hvor: Jolene, Flæsketorvet 81-85, Kbh. V
Hvornår: 30. september fra kl. 22.00
Hvordan: Facebook-event
Straight Outta Bolsjen fyrer op igen
Den står på skarp lokal hiphop på Bolsjefabrikken, når natklubben slår pjalterne sammen med Blær Records til anden omgang af Straight Outta Bolsjen. Der er masser af spændende artister på programmet, hvor disse blandt andre udgøres af De Rygeste, Blodsport og Evigglad.
Hvad: Straight Outta Bolsjen, Part 2
Hvor: Bolsjefabrikken, Ragnhildgade 1, Kbh. Ø
Hvornår: 30. september fra kl. 20.00
Hvordan: Facebook-event
Maskebal i Aarhus
Double Rainbow er tilbage med den fede fest, når der fredag stikkes i maskerne. Den står på flotte farver og anonym glamour, når folket stikker i deres vildeste masker, og danser natten lang til sprød elektronisk musik. Musikken lægges desuden af indie-magerne fra Modest.
Hvad: Aarhus Masquerade Ball
Hvor: Double Rainbow, Skovgaardsgade 3, Aarhus C
Hvornår: 30. september fra kl. 23.00
Hvordan: Facebook-event
Flavour er klar med hitmaskinen
Du kender rystet hofterne til ”Twerk It Like Miley”, og lørdag byder muligheden sig endnu engang, når manden bag hittet Brandon Beal stikker forbi Rust i København. Brandon Beal er oprindeligt fra USA, men har de seneste seks år været bosat i Danmark, hvor han blandt andet har arbejdet sammen med Christopher og Kato. Brandon Beal hitter lige nu i Danmark med nummeret ”Golden”, der desuden har Lukas Graham med som gæst.
Der er dog ingen grund til at vente helt til lørdag med at skyde weekenden i gang på Rust, da fredag byder på fire års fødselsdag med Boogie Juice.
Hvad: Flavour – Brandon Beal
Hvor: Rust, Guldbergsgade 8, Kbh. N
Hvornår: 1. oktober fra kl. 23.00
Hvordan: Facebook-event
Kemiske rytmer i Odense
Slagteriet i Odense sætter lørdag gang i konceptet Chemistry Sessions, hvor de denne gang får fornemt besøg fra Sverige. Lydmesteren er i form af svenske Jonas Sellberg, der har haft stor indflydelse på den elektroniske musikscene i Sverige.
Hvad: Chemistry Sessions – Jonas Sellberg
Hvor: Slagteriet, Rugårdsvej 5, Odense C
Hvornår: 1. oktober fra kl. 23.00
Hvordan: Facebook-event
Ny klub sætter gang i deres anden weekend
Den nye spiller i Odense, Aya Club åbnede sidste weekend dørene. Bagmændene har længe været centrale roller i Odenses natteliv, og har tidligere stået bag Blasé på Overgade. Denne weekend når de til anden omgang, hvor der lørdag fyres op for konceptet Saturday Heartbeat. Og det handler naturligvis om hjertevarme.
Hvad: Saturday Heartbeat
Hvor: Aya Club, Klingenberg 14, Odense C
Hvornår: 1. oktober fra kl. 23.00
Hvordan: Facebook-event
Holder du den vildeste fest? Send info til [email protected]