Nyhed

Lyt: The Weeknd slipper fængslende single

R&b-sangeren angiver en ny musikalsk retning med nummeret “False Alarm”

The Weeknd blander r&b og pulserende EDM-punk på sit seneste nummer, “False Alarm”. Resultatet er en single, som er grovere end ørehængerne “I Can’t Feel My Face” eller “In the Night”. Der er smæk på slagtøjet, mens synth- og guitarrytmerne bygger sig op som et larmende kor, der indledes af Abel Makkonen Tesfayes svidende skrig. The Weeknd er dog stadig smooth, taget crooner-teksten i betragtning. Lyt selv til “False Alarm” her:

“False Alarm” udkommer efter, at The Weeknd slap musikvideoen til Daft Punk-samarbejdet “Starboy”, der er af samme navn som r&b-sangerens kommende plade. “Starboy”-albummet udkommer den 25. november, hvor “False Alarm” også kommer til at ligge.


ANNONCE