Den står på masser af techno og grum rap rundt omkring i landet, hvor foråret fejres
GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!
Soleima indtager Natbar
Weekenden starter på Natbar i København, hvor den danske sangerinde Soleima i denne ombæring ville lægge lyd til festen. Men når Soleima er gået af scenen, er der masser af grund til at blive på dansegulvet, når blandt andre Liss sørger for aftenens dj-sæt.
Hvad: Soleima + DJ’s
Hvor: Natbar, Nyropsgade 39-41, Kbh. V
Hvornår: 21. april fra kl. 23.00
Hvordan: Facebook-event
Tung elektronik på Natmaskinen
Klubkonceptet Natmaskinen indtager endnu engang KB18 for at bringe rå elektronik til folket. Fredag står den på hele tre gæster bag lydsystemet, blandt andre Tim Andresen, der er kendt fra Culture Box, samt den tyske dj Minijob.
Hvad: Minijob + Tim Andresen + Bongo & Pusk
Hvor: Natmaskinen, Kødboderne 18, Kbh. V
Hvornår: 21. April fra kl. 23.59
Hvordan: Facebook-event
Berlin kalder igen!
På Double Rainbow i Aarhus drager festen endnu engang til Berlin. Konceptet er velkendt og går under navnet Berlin Calling, og præsenterer fredag blandt andre tyske Baal.
Hvad: Berlin Calling
Hvor: Double Rainbow, Skovgaardsgade 3, Aarhus C
Hvornår: 21. april fra kl. 23.00
Hvordan: Facebook-event
Sort Distortion varmer op
Den står på 100% afrikanisering, når Sort Distortion indtager Ideal Bar på Vesterbro og varmer op til sommerens byfest, Distortion. Den kommer til at stå på rytmer af den tungeste kaliber, og så er der ovenikøbet danse-tryouts.
Hvad: Sort Distortion – Warm Up
Hvor: Ideal Bar, Enghavevej 40, Kbh. V
Hvornår: 22. april fra kl. 23.00
Hvordan: Facebook-event
Skinny Skinz på Rust
Lørdag står den på britisk grime, når kometen Skinny Skinz indtager Rust på Nørrebro. Grime-artisten har tidligere besøgt den københavnske natklub, og hver gang er det gået vildt for sig. Så leder du efter et sted, hvor danseskoene skal trampes i bund, så er Rust i hvert fald et bud.
Hvad: Skinny Skinz
Hvor: Rust, Guldbergsgade 8, Kbh. N
Hvor: 22. April fra kl. 23.00
Hvordan: Facebook-event
Prince hyldes!
På VIVA er der lørdag fest for dem over 30. Og det bliver stensikkert en af de fester, hvor dem i 20’erne ønsker sig et par år eller flere ældre, for festens tema kommer til at dreje sig om Prince. Det er nu et år siden den lilla prins gik bort, og i den anledning omdannes VIVA til et lilla festmekka, hvor lydsystemet vil sende musik af Prince afsted i langer baner.
Hvad: Old Scool Party – Prince
Hvor: VIVA, Vesterbrogade 2B, Kbh. V
Hvornår: 22. April fra kl. 22.00
Hvordan: Facebook-event
Holder du den vildeste fest? Send info til [email protected]