Nyhed

Ugens Topsify Hit: G-Eazy og Kehlani hylder det gode liv

Sangen stammer fra lydsporet til den kommende "Fast & Furious 8"-film

Ugens Topsify Hit er G-Eazy & Kehlani med ”Good Life”.

Den 14. april kommer den spritnye Fast & Furious 8 i landets biografer, og det bliver endnu engang med et soundtrack, der har mange musikalske perler.

G-Eazy & Kehlani får lov at kickstarte med deres single ”Good Life”.


G-Eazy er den amerikanske rapper og pladeproducer med det borgerlige navn Gerald Earl Gillum. Fra hans andet album ”When It's Dark Out”, der kom i 2015, hittede han blandt andet med ”Me, Myself & I” med Bebe Rexha, som gik i Top 10 på US Bilboard Hot 100.

Amerikanske Kehlani er også en talentfuld sangerinde, som var i Danmark i midten af marts og gav et brag af en koncert i København. Hun var nomineret til en Grammy Awards i 2016 for Best Urban Contemporary Album for ”You Should Be Here”. Sit debutalbum “SweetSexySavage” udsendte Kehlani i januar 2017.

Du kan også tjekke videoen ud til ”Good Life” nu og smugkigge på nogle af den kommende films scener:


Soundtrackene til "Fast & Furious"-filmene har generelt solgt godt. Forgængeren toppede eksempelvis den amerikanske hitliste og fik en pæn 10. plads på den danske albumhitliste.

Hør "Good Life" nedenfor.


Hør hele ugens Topsify Denmark-playliste "Ny Musik" nedenfor på Spotify – og husk, at du kan følge den på Spotify, så bliver du løbende opdateret med den bedste nye musik.

 


ANNONCE