Anders Dohns død og Gaffas nekrolog fik mange til tasterne. Nu også de gamle kampfæller fra dengang grønlandsk musik satte strøm på, og hvor Anders Dohn var blandt dem der stillede op.
På billedet, fra venstre mod højre: Anders Dohn, Malik Høegh, Peter Sakse.
Da Anders Dohn – tv-producer, musiker og manden bag Leonard Cohen-hyldesten På Danske Læber – forleden gik bort, skrev vi en nekrolog over en mand, som vi vidste betød meget for rigtigt mange i det danske musikliv.
Alligevel var det rørende på Facebook at se, hvor mange der på en eller anden måde havde haft berøring med Anders Dohn, og specielt en hilsen, der kom fra en anden ildsjæl, Karsten Sommer, og nogle af de gamle musikere fra det legendariske grønlandske band, Sume, syntes så vigtig, at det var umuligt at lade den være.
Her det Grønland, der taler. En historie om solidaritet, men også om en ildsjæl, der var med til at formidle, hvad der skete i det menneskenes land så højt mod nord, som er så uløseligt forbundet med dansk kultur og dog alligevel helt sit eget unikke selv.
Jeg giver ordet til Kuupik Kleist, Hjalmar Dahl, Malik Høegh, Jorsi Sørensen og Karsten Sommer:
”En mangeårig ven af grønlandsk musik er gået bort. Anders Dohn – musiker, journalist og producer – sov stille ind den 27.juli, efter flere års tapper kamp mod kræft.
Vi lærte Anders at kende, da han var en del af pladeselskabet ULO's team, der tog til Aasivik 79 i Qullissat. Vores mål var at indrette et studie i den nedlagte by, og musikere i hele Grønland tog til sommerstævnet for at indspille deres musik. Karsten Sommer havde mødt Anders til nogle LP-indspilninger i København, og de var blevet gode venner. Og til projektet i Qullissat var Anders et fund at få med på holdet.
For ved siden af at være musiker og sanger var han et teknisk geni, der vidste, hvad et studie havde brug for, og hvordan man fik det til at lyde godt. Så med lån af Gasolin’s 8-spors båndoptager, og diverse andet grej, fik han og Peter Sakse samlet et fantastisk ”barfods”-studie drevet med generatorstrøm i en tørvehytte, et tidligere kartoffellager.
Det blev 3 fantastiske uger, hvor der blev indspillet vigtige milepæle i ny grønlandsk musik. Inneruulat, Fali, Kasper og Sakka, Inuit, Lallaati og mange andre. Og fra den dag blev Anders Dohn en vigtig del af ULO.
Sommeren efter, i 1980, var han en del af det hold, der optog ICC-koncerterne i Nuuk, hvorefter han, Christian Søgaard og Kuupik Kleist sejlede til Sydgrønland og indsamlede bygdemusik, der blev til dobbelt-LPen Qavaat samt Jens & Sikos Trio live i Qaqortoq Forsamlingshus.
Juaaka forberedte året efter sin LP Oqaluttuat/Fortællinger, en art grønlandsk rockopera, og her blev så musikeren Anders Dohn en vigtig del af orkesteret Aasivik Band.
Det førte - ud over en LP - også til utallige spillejobs i hele Danmark, med lysbilledshow og beretninger om en ny grønlandsk bevidsthed. Noget der tiltalte Anders, som hele sit liv satte politisk engagement højt.
Og samarbejdet fortsatte helt op til i dag. I midt-80erne ydede han stor hjælp til opbygningen af ULO's Aqisseq-studie i Aasiaat, og som DR-producer fik han Ole Kristiansen Band til en EBU-koncert i Aalborg, der blev transmitteret i hele Europa. I 1990'erne rejste han for Danmarks Radio en måned langs Grønlands vestkyst, lavede interviews med grønlandske musikere, foretog liveoptagelser og ydede en smuk præsentation af musiklivet i Grønland. Og ikke mindst stod han for indspilningerne til både Silamiuts Kattutta, den uforglemmelige CD med Rosa Wille Tuukkakkormiut og Sume's jubilæumsplade Persersume.
For et par år siden kunne Katuaq så byde Anders Dohn velkommen i en helt anden funktion: En aften med sange af Leonard Cohen på dansk. Et kunstnerisk projekt omkring Cohen, som hjembragte ham flere priser og også endte som teaterkoncert.
Da Juaaka Lyberth i forrige måned havde premiere på Månedrengen, bygget netop over Oqaluttuat fra 1982, bemærkede man, at det velspillende orkester var helt trofast mod LP-udgaverne fra 1982. Og det viste sig, at bandets unge guitarist i ugevis havde siddet med hovedtelefoner og øvet Anders Dohns flotte guitarsoloer fra dengang, igen og igen. Det skulle lyde lige så godt som dengang! Den historie fik Anders Dohn at vide, og det varmede ham dybt, at hans musik på den måde levede videre helt op til i dag.
For os, der var venner med Anders, er det ubærligt og uretfærdigt at han skulle dø så ung, kun 65 år gammel.
Men midt i sorgen er det en glæde at tænke på, hvordan hans beskedne væsen har afsat så mange smukke aftryk her i Grønland, og mange andre steder i verden.
Han har i hvert fald ikke levet forgæves. Æret være hans minde”.