GAFFA.dk – alt om musik
Det fremkaldte tårer hos publikum, da Chris Cornells 12-årige datter Toni Cornell sang Leonard Cohens klassiker "Hallelujah" på det amerikanske talkshow Good Morning America som en hyldest til sin afdøde far og dennes ven, Linkin Parks sanger Chester Bennington – i duet med OneRepublics Ryan Tedder. Se en optagelse nedenfor.
Både Chris Cornell og Chester Bennington begik selvmord ved hængning tidligere i år, henholdsvis 17. maj og 20. juli – sidstnævnte var i øvrigt Cornells fødselsdag. De to blev henholdsvis 52 og 41 år gamle.
"Det er en ære at optræde med dette til min far og Chester og synge for dem," udtalte Toni Cornell ifølge Rolling Stone.