GAFFA.dk – alt om musik
Rapperen Alfen er nu klar med singlen og videoen "Macho Muchacho", hvor han inviterer lytteren på en tur sydpå til sommer, sol og Pride i Barcelona. Se videoen nedenfor.
Tidligere på året udgav Alfen det lettere dystre partysingle "Lædersko & Hat" med Peter Frödin som gæstevokalist. Udgivelsen førte ham blandt andet forbi Go’ Aften Danmark på TV2. Nu er han tilbage med lysere og mere latin-påvirkede toner.
På den nye single, "Macho Muchacho", drager Alfen væk fra vinterkulde og de alt for velkendte julesange til Barcelona, fest, farver og flamboyant livsstil. Alfen siger selv, at den højenergiske sang handler om frigørelse og maskulinitet og om en længsel efter fest i Barcelona efter en sommer, som aldrig indfandt sig. Længslen viste sig i øvrigt at være så stor, at han umiddelbart efter, at sangen var færdig, hoppede på det første fly til Barcelona for at skyde en musikvideo, og det er den video, du nu kan se.
"Du har set, hvad min dans gør / Så ligger du og tigger om mit spanskrør," syngerapper Alfen blandt andet.
Bag kunstnernavnet Alfen gemmer sig Alfred Lind. En rapper, sanger, multi-instrumentalist og producer fra Albertslund. Han udgav sin debut-ep Hungrende i juli 2014. GAFFA tildelte ham dengang fire ud af seks stjerner og beskrev ham som en ”ung, sulten og utilfreds homorapper med et varierende rapflow”.
Artiklen fortsætter under videoen
Tidligere på året interviewede vi Alfen, og du kan læse hans svar nedenfor.
Hvordan opstår kreativitet for dig i din ellers hverdagslige trummerum?
Alle følelser inspirerer min kreativitet. Det er både positivt og negativt. Når jeg sidder i studiet og skal lave et beat, så kanaliserer jeg specifikke følelser gennem beatet. Det kan være en følelse af at have magt, følelser omkring fremtiden, eller følelsen af at føle sig gammel og tæt på døden. En ellers kropsfikseret og klaustrofobisk følelse får et talerør gennem lyrik og beats. Det kan også være noget så simpelt som en gåtur gennem København. At få et øjebliks øjenkontakt med et fremmed menneske på gaden eller at sanse sporadiske industrialiserede lyde kan være katalysator for en helt ny, elektronisk lyd. Noget, som har brændt sig fast på nethinden og som bare, BANG, trænger til at komme ud i et beat. Sammensmeltningen mellem krop, musik og by er netop, hvad jeg prøver at italesætte og forankre i sætningen “Jeg har tabt mit hoved i København” fra singlen “Lædersko & Hat.” Her peger jeg ikke på en gensidig sammensmeltning, men snarere på at blive helt opslugt af byen. Du har ingen egentlig indflydelse på den. Du er bare. Du eksisterer bare.
Hvad er dine primære tekstmæssige og musikalske inspirationer?
Hvor meget spalteplads må det her fylde? Det er jo fucking svært at begrænse sig. Lady Gaga, Kendrick Lamar, Michael Jackson, Nina Simone, Daft Punk og Machine Gun Kelly er blot nogle af dem. Det er et bredt spektrum af kunstnere, og de spreder sig over meget forskellige tider, men for mig har de alligevel så meget tilfælles. De er alle innovative og fremtidstænkende for deres tid. De har i sandhed skabt deres egen lyd og har generelt bare så mange episke fortællinger på hjerte. Det lugter bare af fremtid, uanset hvad de laver. Jeg går selv hundrede procent efter at kreere en egenlyd og kontinuerligt jagte det innovative og nytænkende.
Jeg ved, at du er vokset op i et hjem med klaver. Du har faktisk også lavet singlen “Lædersko & Hat” i en Steinway flygel-version. Hvad gør det klassiske udtryk for dig?
Man kan få hamrende melankolsk lyd ud af det ensomme samspil mellem tangenter og vokal. Netop melankolien er noget, som jeg prøver at udforske og udfolde i noget af min kommende musik. Det skal være nøgent og sårbart på samme tid med, at det stadig er fucking sprødt. En kombination, som kan være svær at få frem i det udelukkende hiphoppede, elektroniske udtryk. Flygel-versionen er blot en lille smagsprøve på, hvad der ellers kommer i den dur. Eller rettere, i den mol.
Er det trættende kontinuerligt at blive udspurgt om sin seksualitet?
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at musikken er min ultimative førsteprioritet. Jeg hverken dyrker eller forsøger at tage afstand til min seksualitet. Det er musikken, jeg brænder for. Dog har jeg ikke noget imod at blive etiketteret som homorapper. Hvis jeg kan være med til at normalisere og inspirere, så vil jeg klart se på det som en gedigen optur.
Hvordan placerer du dig selv i forhold til den danske rapscene?
Jeg føler mig ikke som en del af dansk rap, og jeg ønsker heller ikke at være en del af det. Bortset fra en lille skare af kunstnere som Suspekt, Jooks og L.O.C, så synes jeg at dansk rap er en umusikalsk, uinspirerende og bøvet kultur. Jeg er en hater af Guds nåde. Jeg finder simpelthen den danske rapscene inficeret af alt for mange umusikalske, bøvede bumser. Og du må gerne citere mig for det her.
Alfred alias Alfen
Alfen opstod egentlig som et kaldenavn, men refererer også til noget udspekuleret, noget sneaky. Samtidig rækker aliaset ud mod det eventyrlige i livet. Det drømmende og fantasifulde, således konkretiseret gennem lyrik og beats. Harry Potter og det magiske univers på Hogwarts figurerer da også som et fantastisk parallelunivers til Alfreds dagligdag i København. Filmene kører ofte i baggrunden hjemme i lejligheden, som et filmisk soundtrack til Alfreds og Alfens tilværelse.
