Nyhed

Jay Sean kommer til Danmark

Den britiske charmeur tager blandt andet sin trofaste dansk-indiske trommeduo DholUnited, der er kendt fra ”Danmark har Talent”, med sig

R&b-sangeren bag kæmpehittet ”Down”, Jay Sean, har netop annonceret, at han gæster landet for første gang i syv år. Det sker, når han giver koncert den 1. april i Store Vega.

Den britiske charmeur tager blandt andet sin trofaste dansk-indiske trommeduo DholUnited, der er kendt fra ”Danmark har Talent”, med sig til hovedstaden.

Jay Sean kom frem på den internationale scene tilbage i 2004 med sin pop-indiske lyd og storhittede i slutningen af sidste årti med ”Do You Remember” og frem for alt ”Down”. Siden da har sangeren haft svært ved at finde rytmen, men nu er han atter aktuel med singlen ”Make My Love Go” med gæsteoptræden fra selveste Sean Paul, der selv er koncertaktuel både til sommerens Tinderbox og den udsolgte koncert i Store Vega den 13. april – 12 dage efter Jay Sean altså spiller samme sted.


Jay-Sean lagde sidst vejen forbi Danmark tilbage i 2010, da han gæstede KB Hallen. Billetsalget til hans koncert i hovedstaden til foråret er allerede i gang.

Den britske sanger er også aktuel som medvirkende på Hardwells nye populære dancehit ”Thinking About You”, som du kan høre i linket herunder.


ANNONCE