Den danske bassist og komponist er pludselig død
Der er dødsfald, man ikke kan begræde. Når mennesker, der har levet otte-ni årtier dør, er det naturligt, at deres liv får en ende. Selv når alvorligt syge yngre mennesker dør, kan det forekomme naturligt, til tider ønskværdigt, at de forlader denne verden.
Men der er også dødsfald, man kun kan begræde. Når livsduelige mennesker dør i utide og pludselig rives væk fra børn, ægtefæller, familier, venner og kolleger, er det helt ubærligt og helt unaturligt. De efterlader af samme grund sorg, smerte og savn.
Sådan er det med bassisten Nicolai Munch-Hansen. Han døde mandag aften den 20. februar – alt for tidligt, alt for pludseligt, i en alder af bare 39 år – formodentlig som følge af et uheldigt indtag af stoffer. De to børn, ægtefællen, familien, vennerne og kollegerne – hele den danske jazz- og indierock-scene – har dermed mistet en afgørende følgesvend.
Han levede for sine nærmeste, og han levede for musikken. Han var engageret på årets Vinterjazzfestivalen til det sidste. Opdaterede sin Facebook-side den 18. februar om eftermiddagen med ordene, ”Glæder mig til i aften…”. Han glædede sig til at tage del i en koncert i Paradise i Huset i Magstræde med sangerinden Soojin. Formodentlig glædede han sig også til den nært forestående release-koncert torsdag den 2. marts i Københavns Domkirke. Her skulle ægtefællen, sangerinden Kira Skov, og saxofonisten Maria Faust efter planen live-opføre deres nye album, In the Beginning – med Nicolai Munch-Hansen i orkesteret. Dén release-koncert er aflyst.
Han spillede – som den alsidige, melodisk orienterede musiker, han var – med navne som Caroline Henderson, Jens Unmack, Tim Christensen, Steffen Brandt og Nikolaj Nørlund. Og især: med Kira Skov. Men det var jazzen – og det lyriske – der stod hans hjerte nærmest. I eget navn brillerede han for bare tre måneder siden med det, der skulle blive hans bedste album, Det flimrende lys over Brabrand Sø. På dét havde han sat musik til digte af Peter Laugesen, og så blev han flankeret af Kira Skov, Steen Jørgensen og Anna Brønsted. Albummet var, som undertegnede skrev i anmeldelsen, ”Et virkelig gennemført flot og gennemarbejdet værk, der tåler mange gentagne aflytninger – både i kraft af den digteriske tyngde og i kraft af de kompositoriske raffinementer.”
Nu er han ikke mere. Han er revet væk. Har forladt denne verden. Og efterladt sig sorg, smerte og savn.
