Nyhed

Ny film om John Lennon og Yoko Ono under planlægning

Den nye film skulle være under opsejlning, men datoen er ikke fastsat – få flere detaljer her

En ny film om John Lennon og Yoko Ono er på vej. Projektet, der endnu ikke har fået en titel, skal produceres af Yoko Ono selv, Josh Bratman og Michael De Luca, som tidligere har arbejdet med film som “The Social Network”, “Moneyball” og “Captain Phillips”. Anthony McCarten, som tidligere har medvirket i arbejdet bag filmen om Stephen Hawking, “The Theory of Everything”, skal skrive manuskriptet ifølge The Hollywood Reporter.

"Historien vil fokusere på relevante temaer såsom kærlighed, mod og aktivisme i USA, med intentionen om at inspirere unge i dag til at kunne stå op for og have en klar vision om den verden, de ønsker," udtaler producenten Michael De Luca.

Indtil videre er der ingen, der ved, hvornår filmen får præmiere i biografer verden over, men det bliver uden tvivl en interessant fortælling. Lennons år i USA efter The Beatles’ opløsning har blandt andet resulteret i dokumentarfilmen ved navn “LENNONYC”, der udkom i 2010.


Herunder kan du høre John Lennon og Yoko Ono spille nummeret “Give Peace a Chance”:

ANNONCE