"Last Dance" er en opløftende sang om den sidste dag i et parforhold
Ugens Topsify Track er "Last Dance" med den 19-årige svenske sangerinde Rhys. Hør sangen nedenfor.
Rhys er født i USA, men flyttede til Sverige i 2008, da hendes svenske mor ønskede at komme hjem efter mange år i Portland, Oregon. "Last Dance" er Rhys' anden single og et ganske energisk nummer efter den mere lavmælte debut "Swallow Your Pride".
Rhys arbejder med en af de helt tunge sangskrivere og producere i musikbranchen, Jörgen Elofsson (Kelly Clarkson, Leona Lewis, Britney Spears og mange flere), og hun er for tiden i studiet med ham for at arbejde på et debutalbum. Rhys blev som ung teenager fan af netop navne som Kelly Clarkson og Britney Spears og har senere udvidet sine inspirationskilder til også at tælle kunstnere som Adele, Taylor Swift, Daughter, Rihanna, Beyoncé, Birdy og Lorde.
Om "Last Dance" udtaler Rhys:
"Den handler om den sidste dag i et forhold, hvor to mennesker begge ved, at det er slut. De ved begge, hvordan de vil føle, når det er forbi, og de vil bare gerne have, at den sidste dag sammen er perfekt."
"Det er en sang, der indgyder styrke," tilføjer Elofsson. "Du har givet alt, du kan, og der er ikke mere, du kan gøre. I dette tilfælde er et en kærlighedshistorie, men der er mange andre begivenheder i livet, hvor du føler på samme måde."
Hør "Last Dance" nedenfor:
Hør hele ugens Topsify Denmark-playliste "Ny Musik" nedenfor på Spotify – og husk, at du kan følge den på Spotify, så bliver du løbende opdateret med den bedste nye musik.