Nyhed

Mød Pernille Rosendahl til GAFFA Sessions

Kom helt tæt på sangerinden fra Swan Lee, The Storm og det aktuelle soloalbum "Dark Bird"

Årets første GAFFA Sessions finder sted med Pernille Rosendahl i KU.BE på Frederiksberg 1. februar klokken 19.30

Pernille Rosendahl har som vokalist, kunstner og rollemodel altid haft sine meningers mod og gået sine egne veje.

Få historien bag Swan Lee, The Storm og det aktuelle solo-album "Dark Bird" og meget mere, når Pernille Rosendahl lader sig interviewe i KU.BE af GAFFAs mangeårige skribent Henrik Tuxen. Producer Søren Vestergaard tager guitaren med, og han og Pernille giver et par akustiske live-numre. Som sædvanlig kan du selv stille spørgsmål og få selfies, autograf og hyggesnak.


Billetsalget er startet, og GAFFA Plus Guld-medlemmer kan købe billetter til arrangementet til kun 50 kr. pr. styk (+gebyr) via dette link.

Der er kun et begrænset antal billetter med rabat.

I tilfælde af udsolgt kan man købe billet til normalpris til 95 kroner via Billetlugen her.

 

ANNONCE