Nyhed

Playlisten GAFFA Fresh – hør ugens bedste sange og albums

GAFFA Fresh er endnu engang klar med inspiration i form af playlister

GAFFA er tilbage med GAFFA Fresh, en playliste med ugens bedste sange og album. Denne uge har vi hørt ny musik fra navne som Mew, den tidligere Mew-guitarist Bo Rune Madsen, Father John Misty, Major Lazer, James Blunt og mange, mange flere.

I denne uge er der også nyt fra både Mew og deres tidligere guitarist Bo Rune Madsen, der forlod bandet kort efter udgivelsen af albummet "+-" i 2015.

Mew har udgivet sangen "Carry Me to Safety", første udspil fra deres syvende album "Visuals", der er på gaden 28. april.


Bo Rune Madsen er musikaktuel for første gang siden afskeden med Mew. Han har nu projektet Turbolens og er klar med singlen ”Rastløse bevægelser” fra den kommende ep ”Tro, håb & kærlighed”, indspillet med Bo selv i front og i sammenspil med børn fra 5-8. klasse.

Den sorthumoristiske amerikanske sanger og sangskriver Father John Misty er aktuel med singlen "Pure Comedy", en forløber for hans tredje album, der også har titlen "Pure Comedy" og udkommer 7. april. Albummet er efterfølger til det særdeles anmelderroste og velsælgende "I Love You, Honeybear" fra 2015. Et album, som blandt andet fik de maksimale seks stjerner i GAFFA. 

Der er også en ny single fra Major Lazer, "Run Up", nyt fra James Blunt i form af "Love Me Better" og meget mere.


Hør sangene og mange flere i Spotify-playlisten her – og husk at følge os på Spotify, så får du automatisk besked, når vi opdaterer listen:

 


Du kan også høre sange fra ugens bedste nye album, blandt andre Simon Kvamms solodebut "Vandmand", Kellermenschs længe ventede andet album "Goliath" og mange flere.

 


Apple Music

Som noget relativt nyt har vi også Apple Music-playlister med ugens bedste nordiske og ikke-nordiske sange og album. Playlisterne er blevet sammensat af redaktørerne af GAFFA i Danmark, Norge og Sverige.

Ugens bedste nordiske sange med blandt andre svenske Zara Larsson finder du her:

Ugens bedste nordiske album med blandt andre norske Bernhoft finder du her:



Ugens bedste internationale sange finder du her:

Ugens bedste internationale album finder du her:

ANNONCE