Nyhed

Jan Garbarek Group gæster Copenhagen Jazz Festival

x

Om få dage gæster et af verdensnavnene inden for moderne jazz, Jan Garbarek Group feat. Trilok Gurtu, Tivolis Glassal som en del af Copenhagen Jazz Festival.

Den norske, 70-årige saxofonist Garbarek er en sjælden gæst i Danmark, og blandt andet grundet hans alder kan sommerens koncert blive en once-in-a-lifetime-oplevelse.

Jan Garbarek har tidligere samarbejdet med blandt andre Keith Jarrett og Hilliard Ensemble, hvilket har givet ham et raffineret udtryk, og han fremstår i dag som en helt unik saxofonist.


I sammenspil med Garbareks kvartet og den indiske percussionist Trilok Gurto kan man forvente jazz i verdensklasse. I helhed bliver det en musikalsk begivenhed, som spænder fra det helt fredfyldte til det ekspressivt udtryksfulde.

Du kan opleve Jan Garbarek Group feat. Trilok Gurtu i Tivolis Glassal den 13. juli. 2017. Billetsalget er i fuld gang.

Se, hvilke koncerter du kan opleve på Copenhagen Jazz Festival lige her.


Varm op med et af Jan Garbareks meget få numre på Spotify:

ANNONCE