x
Stella Polaris, verdens største gratis chill-out event, der i 2017 har 20 års jubilæum, er klar med årets 38 forskellige artister, der spiller flere eller enkelte koncerter på årets tour i naturskønne omgivelser rundt omkring i landet.
En række kunstnere fra den nyere danske pop-bølge har fundet vej til line-uppet i år. Det gælder blandt andre Wangel, Fallulah, Iris Gold, Malte, Mattis med flere. Igen i år har den legendariske Mute Records-grundlægger og -leder Daniel Miller, manden der blandt andet i sin tid gav Depeche Mode deres første pladekontrakt og også har udgivet navne som Yazoo, Erasure og Nick Cave & The Bad Seeds, også fundet vej til årets line-up. Han spurgte ifølge arrangørerne selv, om han måtte komme igen og tage flere nye navne med fra sit selskab i England – og det måtte han godt. “Hvis Miller vil komme igen og tage venner med fra Mute Records, så SKAL han spille,” udtaler Kalle B, der er Head of Love på festivalen.
I jubilæumsåret vil der også blive plads til lidt ældre danske koryfæer. I Sønderborg vil Back to Back optræde med et specielt akustisk sæt, mens man i Frederiksberg Have kan opleve både Mikael Simpson og sidste års store sammensmeltning mellem Mads Björn og Lis Sørensen, der dengang optrådte i Botanisk Have i Århus. Siden har de to fortsat samarbejdet på Lis Sørensens seneste album "Bedre tider", der udkom i marts.
I 2017 vil der i Frederiksberg Have også komme to nye scener, Sofa Sessions, der blandt andet besøges af en af de største electronica-pionerer herhjemme, Thomas Knak (Future 3, Björk, aliaset Opiate med flere) samt Strøm Festival-chef DJ 2000F, der kun vil spille vinylplader fra en sofa. Der vil samtidig også være nyt for dem, der gerne vil have lidt mere uptempo musik, da man i år gør brug af den kæmpe terrasse, der hører til restauranten ved Josty, hvor der også vil være afterparty efter kl. 21.00
“Som noget helt nyt har Stella Polaris i 2017 indført et støttearmbånd til 25 kroner. Med dette får du adgang til bedre toiletter og meget billigere priser i baren. Det kan næsten ikke betale sig ikke at få et af de farvestrålende bånd om ens håndled,” griner Kalle B.
Til Stella Polaris er der også underholdning for de mindste i form af alskens aktiviteter i samarbejde med blandt andre Pioneer og forskellige børneaktører fra de respektive byer, Stella Polaris besøger. Desuden er der masser af muligheder for at købe street food.
Info:
Stella Polaris - Kolding
Koldinghus
Fredag 28. juli, 12.00 - 21.00
https://StellaPolaris.lnk.to/Kolding2017
Stella Polaris - Aarhus
Botanisk Have
Lørdag 29. juli, 12.00 - 21.00
https://StellaPolaris.lnk.to/aarhus2017
Stella Polaris - Frederiksberg
Frederiksberg Have
Søndag 6. august, 12.00 - 21.00
https://StellaPolaris.lnk.to/frederiksberg2017
Stella Polaris - Sønderborg
Sønderborg Slot
Lørdag d. 12. august
12.00 - 21.00
https://StellaPolaris.lnk.to/sonderborg2017
Samlet LINE-UP – Bemærk, at alle artister ikke spiller i alle byer.
2000F | Anders Jørgensen | Asle | Back To Back (DK) (Live) | Baime |
Bandina ié (DK) (Live) | Chris Coco (UK) | Daniel Miller (UK) | Epic Vinyls From Brazil | Erol Alkan |
Fallulah (DK) (Live) | Gavyn Mytchel (UK) | Gundelach (NO) (Live) | Henri Matisse | Iris Gold (Live) |
Kalle B | Karsten Thorhauge | Kenneth Christiansen | Land Observations (UK) (Live) | Lis Sørensen vs Mads Björn (Live) |
LP Støvring | Lulu Rouge | Løwenstein | Malte (DK) (Live) | Martha Tilston (UK) (Live) |
Mattis (DK) (live) | Mikael Simpson (DK) (Live) | Nicka | OORA (US) | Pete Gooding (UK) |
POLE (DE) | Ronin | Silent Riders (DK) (Live) | Still Life (UK) | Thomas Knak |
Tom Adams (UK) | Varme Rytmer | Wangel (DK) (Live) |
Bemærk venligst at alle artister ikke spiller i alle byer.