Nyhed

Video: Musikkens Kraft udgiver rørende video til singlen "Skibet"

x

Musikkens Kraft er et projekt, hvor unge kræftramte har skrevet lyrik og musik til 10 sange, der tidligere i år blev udgivet i et samlet album af samme navn. Og nu er projektet klar med sin første video til singlen "Skibet". 

I videoen er det musikeren Jonas Rendbo, der synger sangen "Skibet". Jonas Rendbo er efterhånden kendt fra flere konstellationer – ikke kun som soloartist, men også i sit årelange samarbejde med Outlandish og sit faste samarbejde med Rasmus Seebach.

Ideen bag Musikkens Kraft er opstået hos psykolog Gert Barslund og Ole Brøndberg Selstø, der er gruppeleder hos UngKræft. Gert Barslund har som terapi fået unge med kræft til at sætte ord på deres tanker og skrive tankerne ned som lyrik. Lyrik som Gert Barslund, Ole Brøndeberg og de unge derefter har skrevet musik til.


”Med musikken forventer vi at kunne bryde forsvarsmekanismer hos publikum og give adgang til følelser, så et svært budskab kan formidles. Herved bliver musikken bindeled imellem mennesker med og uden sygdom," siger Gert Barslund om projektet.

Albummet er blevet til et stykke musikdokumentation, hvor flere danske musikere har indspillet musikken til den følsomme lyrik. Alle sange er indspillet i Millfactory med produceren Boe Larsen.

Sangen “Skibet”, som nu har fået en musikvideo, handler om Marlenes ønske om billedligt at bygge et skib fuld af gode oplevelser sammen med familie og venner.


Lyt til den rørende sang og se den flotte video til "Skibet" her:

ANNONCE