x
Rapperen Prodigy fra den indflydelsesrige hiphop-duo Mobb Deep er død, 42 år gammel, skriver Billboard.
Dødsårsagen er endnu ikke bekræftet, men formodes at være komplikationer i forbindelse med hans medfødte sygdom seglcelleanæmi.
Prodigy, hvis borgerlige navn var Albert Johnson, blev for nogle dage siden indlagt efter en optræden med Mobb Deep i Las Vegas.
Artiklen fortsætter under videoen.
Prodigy og rapper og producer Havoc dannede Mobb Deep i New York i 1992 og brød igennem med deres andet album, "The Infamous" fra 1995, der sammen med efterfølgeren "Hell on Earth" fra 1996 regnes som deres kunstneriske højdepunkter. I alt har de udgivet otte studiealbum, senest "The Infamous Mobb Deep" i 2014.