Nyhed

Rise Against gæster Danmark

x

Det amerikanske punkband Rise Against kommer til Danmark. Søndag den 29. oktober gæster de Store Vega i København som en del af deres europæiske turné. 

Bandet debuterede i 2001 med "The Unraveling" og er for tiden aktuelle med deres ottende studiealbum, "Wolves", der udkom tidligere på måneden. Et album, der i vanlig stil tager fat på den politiske situation i hjemlandet.

Rise Against spillede på Copenhell i 2015, hvor Gaffa gav koncerten fem stjerner, og udnævnte den til en af festivalens bedste. Som vores anmelder skrev:


"Stort set uden en eneste guitarsolo, men med masser af, hvad snarere må betegnes som gruppesoli, hvor musikken blev drevet ikke bare ud over scenen, men også hen til et klimaks, hvor man kun kunne bede om mere."

Til efteråret kan Rise Against opleves i Vega og har Sleeping With Sirens med som support. Billetsalget starter fredag 16. juni klokken 10.00.

Hør "House on Fire" fra det aktuelle album "Wolves":


 

 


ANNONCE