Smukfest præsenterer en række nye artister, og Djämes Braun spiller for en god sag.
Djämes Braun spillede sidste år på Smukfest, og det var derfor ikke meningen, at duoen skulle på scenen igen i år. Men de har valgt at donere en koncert til et velgørende formål. Som de selv siger, var de ikke nået til, hvor de er i dag uden hjælpen fra publikum og nu vil de give tilbage:
“Pengene skal i år gå til at forsøde tilværelsen for nogle mennesker, som har brug for et skulderklap og for støtte på deres vej tilbage på benene. Dem vil vi spille for i år, og det glæder vi os helt vildt til.”
Udover Djämes Braun er Fallulah, Specktors, Noah, Almost AC/DC, Gustaf Ljunggren Trio og Jamaika blevet præsenteret til at skulle spille på årets Smukfest. Programmet til den udsolgte festival er ellers stort set færdigt og tæller blandt andre Jamiroquai, Mark Ronson, Major Lazer, Clean Bandit, Status Quo, Kiesza, DJ Snake, Ellie Goulding, White Lies, Alesso, Zara Larsson og mange flere.
Se videoen til “Lytter Ik’ Til Dem” herunder: