Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

Foråret begynder at bevæge sig ind på os, og det kan mærkes i klublandet

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

 

Vilde kvinder på Rust


Fredag hyldes kvinderne og andre feminine sjæle på Rust i København, når der skrues op for bassen, der lader hiphoppen flyde gennem lokalerne. Stik forbi og sving stængerne til alt fra Lil Kim, Nicky Minaj og Missy Elliot og fest til vaskeægte girl-power.

Hvad: Femme Fatales – Women in Hip Hop Tribute

Hvor: Rust Natklub, Guldbergsgade 8, Kbh. N


Hvornår: 31. marts fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event


 

The Rumour Said Fire starter festen på Natbar

I foyeren på Bremen Teater er der inviteret en særlig gæst til at sætte gang i festen. Den kommer til at stå på live-optræden fra danske The Rumour Said Fire, og når du har danset til bandets radiohits, kan du roligt blive og danse videre, når Friendly indtager pulten og serverer et skræddersyet dj-sæt.


Hvad: The Rumour Said Fire + Friendly Night Special

Hvor: Natbar, Nyropsgade 39-41, Kbh. V

Hvornår: 31. marts fra kl. 23.00


Hvordan: Facebook-event

 


Ny klub på Råhuset

I det københavnske natteliv præsenteres der fredag en ny klub på Råhuset på Vesterbro. Konceptet går under navnet NOKTRN, og den kommer til at stå på rave af grummeste skuffe. Den destruktive lyd bliver leveret af M€RCY og Bak & Lindemann, og der er i en grad lagt i kakkelovnen til at danseskoene skal trampes i stykker.

Hvad: NOKTRN


Hvor: Råhuset, Onkel Dannys Plads 7, Kbh. V

Hvornår: 31. marts fra kl. 21.00

Hvordan: Facebook-event


 

Showcase på Motellet

Chateau Motel i det indre København har denne weekend fløjet særlige gæster ind fra Paris. Der er ikke tale om en aprilsnar, når det nye klubkoncept Marais, når fokuserer på sprudlende designere og dertilhørende musik, hvor blandt andre Nicklas Kunz og Krüger vil stå for aftenens soundtrack.


Hvad: Marais

Hvor: Chateau Motel, Knabrostræde 3, Kbh. K

Hvornår: 1. april fra kl. 21.00


Hvordan: Facebook-event

 

Endnu en omgang Club Supreme


Vega skruer denne weekend op for klubstemningen, når DJ Supreme endnu engang fyrer op for Club Supreme. Ideal Bar fyldes med det bedste fra hiphop og r&b til ære for gæsten, der kan danse til de hoppende beats.

Hvad: Club Supreme

Hvor: Ideal Bar, Enghavevej 40, Kbh. V


Hvornår: 1. april fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 


Holder du den vildeste fest? Send info til [email protected]

ANNONCE