Nyhed

Björk interviewer sig selv

GAFFA.dk - Alt om musik

Den islandske sangerinde Björk vender tilbage med et nyt album, Utopia, som er lige på trapperne, og har i den forbindelse lavet et stort interview med W Magazine, hvor hun bliver udspurgt af sig selv.

Björk funderer tænksomt over opgaven og ender med et benspænd, hvor præmissen hedder: hvad ville jeg spørge mit fremtidige jeg om? 

LÆS MERE: Björk udgiver hallucinerende musikvideo


”Gik din drøm om Utopia i opfyldelse?: JA! Men jeg tror, at hele idéen om albummet aldrig handlede om en naiv kurs mod ideel perfektion, men hellere en spekulation omkring, hvad vores fantasier er, og hvad virkeligheden er, og hvor de to dimensioner kan hjælpe hinanden”, fortæller Björk sig selv på wmagazine.com.

Björk fortæller også sig selv om sine yndlingsritualer, seksuelle kræfter og giver råd til, hvordan man bedst fylder brændstof på sin kreative energi. Ifølge "Venus As A Boy"-sangerinden er den seksuelle drift for eksempel helt enormt vigtig, da det er, hvad der driver mennesker – ikke nødvendigvis til sex, men det er en nødvendig komponent i koreografien af næsten alting, ifølge sangerinden.

Hvordan fylder man bedst ny energi på sin kreativitet?: Lyt til dig selv. Skab plads til at blive hørt. Gør hvad du brænder allermest for.”

Den islandske stjernes seneste album fra 2015, Vulnicura handlede om hendes brud med kunstneren Matthew Barney efter 13 år og en datter sammen. Som en kontrast går hun nu på jagt efter Utopia med det nye album. 


”Det her er lidt ligesom mit Tinder-album. Det handler om at udforske, og det handler om at være forelsket. At bruge tid med en person, som du virkelig nyder, det er drømmen, som bliver til virkelighed,” fortæller hun til dazedigital.com. 

Se musikvideoen til den nyeste single her:


ANNONCE