Nyhed

Bisse er klar med forårsturné

GAFFA.dk – Alt om musik

Bisse afrundede sidste weekend sin sommerturné ”Tour de Smackdown”, men er allerede klar med en række nye koncerter til foråret under navnet ”Fuldt Flor Tour”.

Thorbjørn Radisch Bredkjær, som han egentlig hedder, har haft nogle anmelderroste måneder i 2017, da han under det mere kendte navn Bisse lagde vejen forbi et udsolgt Store Vega samt festivaler som Northside, Musik i Lejet og Smukfest.

Nu er den 30-årige musiker klar til nye optrædener i foråret 2018. Turnéen har fået navnet ”Fuldt Flor Tour” og vil passere følgende steder:


15.03.18: Mantziusgården, Birkerød

16.03.18: Gimle, Roskilde

17.03.18: Tobaksgaarden, Assens


22.03.18: Borgerforeningen, Svendborg

23.03.18: Portalen, Greve 

24.03.18: Musikhuzet Bornholm, Rønne 


28.03.18: Godset, Kolding

29.03.18: Fermaten, Herning

30.03.18: VoxHall, Aarhus 


31.03.18: Kedelhuset, Silkeborg 

05.04.18: Sønderborghus, Sønderborg 

06.04.18: Plantagehuset, Thisted 


07.04.18: Stars, Vordingborg 

14.04.18: Store Vega, København 

20.04.18: Studenterhuset, Aalborg 


21.04.18: Posten, Odense 

Bisse udgav senest singlerne ”Legeaftale” og ”Bjælkehuset”, der begge kom i A-rotation på P6 Beat. De to numre giver en forsmag til det kommende barndomsalbum ”19.6.87”, der udkommer i slutningen af september. I anledning udgivelsen spiller Bisse en allerede udsolgt indvielseskoncert den 19. september på Jazzhouse i København, der vil være det sidste Bisse-show, før den kommende ”Fuldt Flor Tour” starter til foråret.

”19.6.87” vil være Bisses sjette studiealbum og efterfølge det anmelderroste ”Højlandet”, der fik fem stjerner af GAFFAs Espen Strunk under titlen ”Fremragende femmer fra den udfordrende sangskriver”.


Varm op til det kommende album og forårsturnéen med "Legeaftale":

ANNONCE