Nyhed

Loppen varsler københavnsk metalfestival

GAFFA.dk - Alt om musik

Den 6. og 7. oktober slår Loppen på Christiania dørene op for den første udgave af Metalloppen, således Death Metal Edition 2017. Metalloppen bliver en årlig metalfestival, som hvert år sætter sig for at favne en ny metalgenre. Første festival, som navnet måske indikerer, vil sætte fokus på ren og ond dødsmetal.

"Vores håb er, at vi, ved at dykke ned i niche-genrer, som savner repræsentation på den københavnske musikscene, kan skabe en festival, der kan konkurrere på lige fod med andre, mindre musikfestivaler i byen,” beretter arrangørerne i en pressemeddelelse. Programmet spænder over tre dage og tæller både danske og internationale kunstnere, blandt andre Fleshgod Apocalypse, Blood Red Throne og Hate.

Fleshgod Apocalypse er leveringsdygtige i italiensk gotisk dødsmetal med inspiration fra den klassiske scene, herunder Mozart og Beethoven, når det er allermest teatralsk. Bandet er i særdeleshed berygtet for deres teatralske input i live-sammenhæng. Noget, der kommer til udtryk både i deres kostumer og i deres performance.


Norske Blood Red Throne har gjort sig bemærkede, siden de i 2003 udgav deres debutalbum “Affilicated With the Suffering”, som blev vel modtaget af publikum. Sidenhen har death metal-gruppen tilegnet sig et dedikeret publikum og senest udgivet albummet “Union of Flesh and Machine” i sommeren 2017, som for alvor har kridtet den blodrøde trone op og markeret bandet som et af Norges bedste dødsmetalbands.

Det polske Hate har været i gang siden 1990, hvor gruppen bev grundlagt af guitaristen og frontvokalen ATF Sinner. Siden udgav gruppen deres første fuldlængde-album i 1996 med flere udgivelser, der fugle op igennem halvfemserne. Hate blev opdaget af det amerikanske Dwell Records, der fik dem med på opsamlingen “Gateways To Hell: Tribute To Slayer, Vol 2”, hvor gruppen fortolkede Slayers nummer “Postmortem”.

Lyt til Fleshgod Apocalypses "The Violation" herunder.


 

 


 

ANNONCE