GAFFA.dk – alt om musik
Konklusionen efter de tre Aarhus-kvinder fra Velvet Volume har brugt de sidste dage på at spille tre koncerter på Reeperbahn Festival i Hamburg må være, at Europa er klar til dele den danske begejstring for bandet. En fyldt sal i det legendariske Beatles-spillested Indra var aldrig i tvivl om, at det var noget særligt, de var vidne til lørdag aften. Velvet Volume spiller altid røven ud af bukserne, og det er noget, musikkøbmændene på Europas største branchefestival kan lide. Efter den pragtpræstation vil det undre meget, hvis ikke Velvet Volume kan udvide CV'et med en pænt stak europæiske job i de kommende år.
Det er ganske enkelt imponerende, hvordan det stadig helt unge band bare giver los og spiller, så voksne mænd får sat nakkemusklerne i svingninger, om de vil det eller ej. Det er musik med nosser – og så er der garanteret også en del, der finder det charmerende, at det kommer fra tre smukke søstre, der på scenen lige så godt kunne have været granvoksne mænd med lædervest, fuldskæg, og hvad der ellers er den forventede oplevelse til den slags rock. Det bliver spændende at se, hvordan Velvet Volume udvikler sig, når det ikke længere er en sensation, at de er dem, de er.
Reeperbahn Festivals sidste dag er altså skudt fint i gang med et skud dansk rock. Hvis Velvet Volume vil se, hvordan man kan holde sig varm også efter flere udgivelser, kan de passende bevæge sig cirka halvtreds meter ind til nabospillet Gruenspan. Her lukker og slukker amerikanske The Districts med et energiniveau og sammenspil, som man kun kan have, hvis man har spillet sammen i mange år, men stadig elsker at stå på en scene. Lyt og lær, piger! The Districts har haft sporadiske hits, men det er på scenen, at man for alvor finder ud af, hvad bandet er gjort af. Hold nu op for en spilleglæde. Det nye materiale tegner lovende, og de har i al fald evnerne til at komme ud i Europa og spille næste år.
Et andet band, som jeg kommer omkring i min søgen efter det næste store, er måske endnu mere overrumplende. The Wanton Bishops hedder de. Et libanesisk bluesrock-band. Hvem havde troet, at den slags overhovedet fandtes? Efter en indledende messen fra forsangeren, som lige så godt kunne være foregået fra en minaret, er der dog ikke meget østens mystik over The Wanton Bishops. Det er beskidt, og vi oplever en forsanger, der bruger mere tid på mundharmonikaen end på at synge. For første og eneste gang i år oplever jeg et band, der får en hel sal på Molotow til at hoppe på deres kommando. Det sker altså ikke ofte på Reeperbahn Festival, hvor anmeldere og branchefolk normalt holder på formerne. The Wanton Bishops er undtagelsen. De, der booker dem, er garanteret at give sit publikum en kæmpe fest. Kom så Roskilde, Haven, NorthSide, Tønder og hvad I ellers hedder!
Sidste band, der fortjener et anerkendende ord fra en generelt stærk lørdag aften, er en gammel kending af Danmark. Islandske Junius Meyvant har vel nærmest fået sit rigtige gennembrud i Danmark. Lørdag aften var det dog Tyskland, der skulle have fornøjelsen af den nordiske charme. I Hamburgs største kirke Michaelis-kirken tog Meyvant scenen blot flankeret af en bassist og en pianist. Altså et noget mere nedbarberet setup, end han plejer at optræde med, når han spiller med sit band. Lyden i den 2500 siddepladser store kirke er uovertruffen, og hans stemme står knivskarpt. For os i salen, der har hørt Junius Meyvant på både plade og live før, er det en fed oplevelse at få nogle af de stærke radiohits i helt nye kompositioner. Det klæder Junius Meyvant at få vist, at han ikke er nødt til at have blæsere og trommer med sig for at komme igennem en koncert. Jeg ville ønske, at flere fans fik muligheden for at opleve Meyvant på denne måned. Måske der er flere nedbarberede koncerter på vej?
Alt i alt må Reeperbahn Festival siges at have været en stor succes. Det er lykkedes tyskerne at få stablet en festival på benene med 500 koncerter fordelt 70 venues, og på trods af at det er umuligt at få et logistisk overblik, fungerer det hele egentlig forbløffende godt. Hvis man har lyst til at tjekke ny musik, så er det bare om at få købt billet til næste års udgave. Der skulle endda være early bird-billetter de næste dage.
