Gaffa.dk - Alt om musik
For to uger siden afslørede Lady Gaga via små klip på sin Instagram-profil, at der snart udkommer en Netflix-dokumentar om hende. Nu er der kommet en officiel teaser til dokumentaren
Det er i virkeligheden ikke meget information, man får om Lady Gaga, når man ser traileren til den kommende dokumentar ”Five Foot Two” – men man får et løfte om uanede mængder information i den fulde dokumentar.
Klippene i videoen varierer fra fans og paparazzi, koncerter, et supermarked, hotelværelset og operationsbordet, mens den disharmoniske musik, der spiller over klippene, lige så godt kunne have været komponeret til en gyser, hvilket giver beskueren en stærk fornemmelse af, at dokumentaren kommer til at gå helt under huden på den populære popstjerne.
Du kan selv se traileren herunder.
Dokumentaren udkommer den 22. september.