Nyhed

Tidligere Vampire Weekend-medlem giver sin første solokoncert i Danmark

GAFFA.dk – alt om musik

Eks-Vampire Weekend-guitarist og -keyboardspiller Rostam Batmanglij giver den 6. november 2017 i Pumpehuset i København sin første koncert på dansk jord efter at være gået solo.

33-årige Rostam Batmanglij har ud over at være med i Vampire Weekend også været producer for kunstnere som Frank Ocean, Carly Rae Jepsen og Solange samt arbejdet med den tidligere The Walkmen-sanger Hamilton Leithauser. Nu kommer han til Danmark med sit nye soloalbum “Half Light” i rygsækken.

Om sit soloprojekt har Rostam sagt, at han havde en masse historier at fortælle, som ikke passede ind i Vampire Weekends univers. Derfor forlod han bandet i 2016.


Batmanglij er oprindeligt fra Iran, og man kan sagtens høre, at han er inspireret af sine iranske rødder, for eksempel i “Gwan”, hvor de fremtrædende strygere giver sangen et præg af det iranske.

Billetsalget til koncerten i Pumpehuset starter fredag den 22. september kl.10:00.

Hør Rostam Batmanglijs single “Gwan” her:


ANNONCE