Nyhed

Lennons søn genindspiller fars julehit – i fornemt selskab

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Sean Ono Lennon genindspiller "Happy Xmas (War is Over)" med Mark Ronson og Miley Cyrus

John Lennons eneste søn med Yoko Ono går i forældrenes fodspor på det nye nummer. Allieret med to at tidens største hitmagere har han skabt en ny version af den klassiske julesang "Happy Xmas (War is Over)" fra 1971. 

I den nye indspilning synger Cyrus sangens følsomme tekst over et afdæmpet beat, mens Sean Ono Lennon – med tydelige ligheder med sin far – synger de luftige harmonier på "War is over / If you want it", indtil de to stemmer forenes i omkvædet.


LÆS OGSÅ: VIDEO: Miley Cyrus i vild biljagt

Ifølge Rolling Stone fortalte Miley Cyrus om nummerets tilblivelse i New Yorks berømte Electric Lady Studios i gårsdagens udgave af The Tonight Show with Jimmy Fallon:

"Så vi tog til Electric Lady med Sean Ono Lennon, og vi fik lov at skære "War is Over". Vi ville fremføre en julesang, og jeg tror ikke, at noget kunne tale tydeligere om, hvad der foregår lige nu end "War is Over".


Mark Ronson har produceret den nye version af det udødelige julenummer. I sidste måned slap han sit første samarbejde med Miley Cyrus med videoen til "Nothing Breaks Like a Heart", som indgår på hans kommende album.

Lyt til genindspilningen her:


ANNONCE