Nyhed

VIDEO: The Broken Beats hylder kærligheden året rundt i ny ørehænger

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

"Sangen er på ingen måde en kritik af Jesus"

Det danske band The Broken Beats er klar med en ny julesingle, "With a Little Love We Can Try", deres første udspil siden 2013-albummet All Those Beginnings, der fik hele fem stjerner af GAFFA. Se musikvideoen nedenfor.

LÆS OGSÅ: Kim Munk og co. lever op til forventningerne på fremragende udspil


Sanger og sangskriver Kim Munk fortæller: – Sangen "With A Little Love We Can Try", fra mit hvirvlende powerpopband The Broken Beats, er lavet som en universel sang, der reelt lyttet sagtens kunne køre hele året, hvis ikke det var for, at der blev sunget Christmas i omkvædet. Den handler om, at hjerternes fest jo vel er noget, vi har med at gøre året rundt og ikke kun i julen. Man kan sige, at til juletid fejrer vi kærligheden, som vi er i hele året rundt, og hænger hjerter op. Sangen prøver også at skabe bro fra, da Jesus blev født til i dag, han var jo om noget et idol eller en person at se op til, men Bibelen siger også, at man ikke skal dyrke idoler.

– Det er det evige paradoks i mennesket. Sangen er på ingen måde en kritik af Jesus, tværtimod er den en hyldest til det at tro og det at have et ønske om noget i det ene liv, vi har. Så med lidt kærlighed kan det ikke gå helt galt".

Bandet er også klar med en underholdende video, hvor der opstår et vist kaos hen mod slutningen – se selv med.

ANNONCE