Nyhed

Dødsårsagen for tidligere The Shins- og The Black Keys medlem er offentliggjort

GAFFA.dk – alt om musik

Richard Swift døde sidste uge den 3. juli, og nu er familien og Swifts management sammen kommet med en officiel udtalelse på Swifts Facebook-side. 

Produceren og singer/songwriter Richard Swift blev blot 41 år gammel. Han var medlem af The Shins i perioden 2011-2016 og turnerede som bassist med rockbandet The Black Keys i 2014. Han spillede også trommer for The Arcs og var keyboardspiller for Starflyer 59. Som producer arbjedede han med artister som Foxygen, Sharon Van Etten og Damien Jurado. Derudover har Swift også udgivet musik som soloartist blandt andet albummet The Atlantic Ocean, som udkom i 2009.

LÆS OGSÅ: The Arcs: Yours, Dreamily,

I Facebook-opslaget skrevet af Swifts familie og mangement står der blandt andet følgende: "Ja, Richard Swift led af en alkoholafhængighed, og det er i sidste ende, hvad der tog hans liv." Videre skriver de, at han i løbet af de sidste to år har været indlagt til rehabilitering flere gange, men at hans krop til sidst gav op. Han blev diagnosticeret med leversygdommen hepatitis i juni. Se hele opslaget nederst i artiklen. 

Familien og mangement skriver afslutningsvis, at Swift havde planer om udgivelse af ny musik, som oprindeligt var planlagt til udgivelse i slutningen af året. De skriver videre, at de stadig forventer at udgive musikken i nær fremtid.

LÆS OGSÅ: Dan Auerbach går full on Nashville på ny soloplade

Dan Auerbach fra The Arcs og The Black Keys hylder Swift i et Instagram-opslag, hvor han har skrevet følgende: "I dag mistede verden en af de mest talentfulde musikere, som jeg kender. Jeg vil savne dig, min ven."

Se herunder Facebook-opslaget, hvor Richard Swifts familie og mangement kommer med en offentlig udtalelse om Swifts bortgang. 



ANNONCE