GAFFA.dk – alt om musik
I forgårs tabte England mod Kroatien i semifinalen i fodbold-VM. Ifølge visse fans var det Mick Jaggers fejl. The Rolling Stones-sangeren har nemlig igennem adskillige år været kendt for at bringe uheld i fodboldsammenhæng. Uanset hvilket hold han holder med.
Allerede da det stod klart, at Jagger skulle overvære Englands kamp i Moskva, begyndte både nyhetssites og privatpersoner at udtrykke uro for, at rockstjernen skulle ”jinxe” kampen, skriver blandt andre NME.
Det sidste, den karismatiske rocksanger lagde op på sin Twitter inden Englands nederlag til Kroatien var en video, hvor han råber ”Come On England.”
Artiklen fortsætter under videoen.
C’mon England pic.twitter.com/LeDnd4EAXa
— Mick Jagger (@MickJagger) 11 juli 2018
Allerede under VM 2010 lod Jagger til at bringe uheld med sig, da han sammen med Bill Clinton sad på lægterne og støttede USA i kampen mod Ghana. Amerikanerne tabte kampen. Og samme år var han også med, da England tabte 4-1 til Tyskland.
LÆS OGSÅ: Paul Simon udgiver nyt album
2014 var Jagger endnu en gang ulykkesfugl flere gange under VM. Han tweetede "held og lykke"-hilsner til det engelske landshold to gange – holdet tabte begge gange. Han var også på plads under den meget omtalte kamp mellem Tyskland og Brasilien, hvor han sammen med sin søn Lucas, som har en brasiliansk mor, heppede på brasilianerne. Den kamp sluttede med, at tyskerne bankede Brasilien med 7-1.
LÆS OGSÅ: Hidtil uudgivet materiale fra Tom Petty ser dagens lys
Sidste år udgav Mick Jagger en sang med den i dag lidt uheldige titel "England Lost". Hør den her: