Nyhed

Tekashi 6ix9ine erklærer sig ikke-skyldig

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Retssagen begynder til september

Tekashi 6ix9ine har nu erklæret sig ikke-skyldig i de voldsomme anklager, der blev rettet mod ham, efter at han blev anholdt i New York 18. november, skriver Pitchfork. Den amerikanske rapper og fire andre er anklaget for at have været ledere og medlemmer af forbryderorganisationen Nine Trey Gangsta Bloods og for at stå bag mord, røveri, voldelige overfald, narkosalg med mere. Hvis Tekashi 6ix9ine bliver dømt, risikerer han fængsel på livstid.

En indledende retshøring vil finde sted den 22. januar, og selve retssagen begynder 4. september 2019. Tekashi 6ix9ine er nægtet løsladelse mod kaution, og det samme gælder de øvrige anholdte. 


Tekashi 6ix9ine skulle i fredags, den 23. november, have udgivet sit debutalbum Dummy Boy, men oven på anholdelsen er udgivelsen udskudt på ubestemt tid. Ifølge The Blast kunne albummet dog kortvarigt købes som download via rapperens hjemmeside, og det er herefter blevet lækket.

Det er ikke første gang, rapperen er i konklikt med loven. I sidste måned blev han idømt fire års prøvetid for at have optaget en sexvideo med en mindreårig.

LÆS OGSÅ: Skudepisode efter Tekashi 6ix9ines retssag


ANNONCE