Nyhed

Danmark får besøg af hitrapperen Maître Gims

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Det bliver en hæsblæsende aften, når den franske rapstjerne og sanger, Maître Gims, slår vejen forbi Docken i København til næste år. 

Med det borgerlige navn Gandhi Djuna bringer Maître Gims sine storladne hitsingler som "J'me tire" og "Est-ce que tu m'aimes?", når han har sin debut på dansk jord og gæster Docken i København fredag den 22. februar. 

Rapperen, der startede ud med den franske hiphop-gruppe Sexion d'Assaut tilbage i 2002, udgav tidligere på året sit tredje studiealbum Ceinture Noire, der blandt andet har ekstravagante gæsteoptrædener fra Lil Wayne, Sofiane, MHD og French Montana. 


LÆS OGSÅ: Fransk rapstjerne indstiller karrieren efter Trumps valgsejr

I 2015 udgav 32-årige Maître Gims pladen Á Contrecœur (Mon Cœur Avait Raison Reedition), som GAFFA belønnede med fire ud af seks stjerner, hvor anmelderen skrev følgende: "Maître Gims er dette års svar på en Michel Telo eller en Stromae, dog har Gims en helt særlig evne for at skrive kæmpemæssig med en lille kant af rap og attitude".

Den rutinerede rapper med den velkendte røst har siden sit første soloalbum Subliminal fra 2013 etableret sig på den internationale hiphop-scene med sin redefinition af hiphopflows, der lægger op til et brag af en aften i Docken til februar. 


Billetsalget starter fredag den 5. oktober klokken 10. 

Varm op til et brag af en aften med hitnummeret "Est-ce que tu m'aimes?" her: 


ANNONCE