Nyhed

Hayley Kiyoko kommer til Danmark

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Unge, fremadstormende Hayley Kiyoko drager i det nye år ud på en Europaturne, hvor hun lægger vejen forbi Danmark. 

Den 11. februar 2019 åbner Store Vega dørene for den amerikanske sangerinde, som for tiden er aktuel med sit debutalbum Expectations. Hun har taget anmelderne med storm, både med debutalbummet og sine liveshows. Der er med andre ord lagt op til en storslået aften i hovedstaden, når den 27-årige sangerinde træder op på scenen. 

Kiyoko er uden tvivl en artist, som er på vej frem med stor kraft. Det ses blandt andet på antallet af awards, som hun er nomineret til det næste stykke tid – herunder den fornemme pris "Best New Artist" til MTV European Music Awards i næste uge. Tidligere på året vandt hun desuden prisen for "Best Push Artist" under MTV Video Music Awards, en pris, som hun dedikerede til homoseksuelle kvinder af anden etnicitet. En rørende tale, som kan høres lige her.

LÆS OGSÅ: Tokio Hotel kommer til Danmark

De musikalske talenter er ikke det eneste, som Kiyoko besidder, hun har medvirket i flere film og haft roller i tv-serier som CSI: Cyber. Ydermere har hun en fortid i teenage-popgruppen The Stunners fra 2007-2011, som blandt andet opvarmede for Justin Bieber på hans "My World Tour" i 2010-2011. 

Kiyoko startede allerede med dans som helt ung, et talent, der også kan ses på scenen, hvor Kiyoko aldrig står stille og leverer en energisk performance.

LÆS OGSÅ: Pharrell pudser advokat på Trump – spillede "Happy" efter masseskyderi


Billetsalget starter fredag den 2. november kl. 10. Billetter kan købes lige her. 

Varm op til koncerten med med nummeret "What I Need" fra debutalbummet:

ANNONCE