Nyhed

Júníus Meyvant giver danske koncerter

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Júníus Meyvant gæster landet til februar, hvor både aarhusianerne og københavnerne får glæde af den islandske musiker. 

Den 16. februar kommer Meyvant forbi Pumpehuset i København, og fire dage efter den 20. februar er det Aarhus og Trains tur til at danne rammerne om folk-poptonerne leveret af Unnar Gísli Sigurmundsson, som gemmer sig bag kunstnernavnet Júníus Meyvant. 

For nylig afslørede islændingen, at et nyt album vil se dagens lys den 9. november, et album, som han vil drage Europa rundt med til vinter. Med på scenen har Júníus Meyvant et syv-mands orkester og et brass-band. Koncerten vil først og fremmest byde på en lang række numre fra det kommende og andet studiealbum Across the Borders, men også flere sange fra musikerens bagkatalog. 

LÆS OGSÅ: Lavmælt lurendrejer

I 2014 udgav Júníus Meyvant sin debutsingle "Color Decay", som hurtigt vakte international interesse og skabte stor opmærkomhed omkring Meyvant. Herefter har Meyvant turneret verden rundt, og i 2016 udkom debutalbummet Floating Harmonies. 

Sidste år spillede islændingen på Wonderfestiwall, en koncert, som GAFFAs anmelder kvitterede for med fire stjerner og følgende ord: "Hans stemme er blid og lejlighedsvis i falset, og det hele lyder lækkert, selvom sangene er mere behagelige end decideret medrivende eller superiørefaldende."

16. februar: Pumpehuset, København,
20. februar: Train, Aarhus, DK 

Koncertsalget er netop skudt i gang. 

LÆS OGSÅ: Interview med Júníus Meyvant 

Tracklisten til Across the Borders
1. Lay Your Head
2. Love Child
3. High Alert
4. Holidays
5. Across The Border
6. Let It Pass
7. New Waves
8. Carry On With Me
9. Punch Through The Night
10. Draw The Line
11. Until The Last Minute

Lyt herunder til singlen "High Alert":

ANNONCE