Nyhed

VIDEO: Arcade Fire hylder Jamaica i remix-version af "Peter Pan"

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Arcade Fire udgav for et år siden singlen "Peter Pan" – nummeret har nu fået en makeover og en ny tilhørende og energifyldt musikvideo. Se den farvestrålende musikvideo ovenfor. 

"Peter Pan" stammer fra 2017-albummet Everything Now og er netop nu udkommet i en ny remix-version og en flot tilhørende musikvideo instrueret af Storm Saulter. Nummeret består af to forskellige remixes af "Peter Pan" – et remix af den amerikanske duo Equiknoxx og et af komponisten Jeremy Ashbourne. 

Den powerfulde musikvideo er skudt i Jamaicas hovedstad, Kingston og siges at skulle omfavne Arcade Fires kærlighed til landets musik, kultur og mennesker, skriver NME

LÆS OGSÅ: Spotify lancerer stor forandring

Den seks-minutter lange video bliver af instruktøren beskrevet som: "Et Lo-Fi teenage dancehall-eventyr" og har fået selskab af de dygtige dansere Maleik Lamont og Rayana Campbell. Her følger man en romantisk historie i dancehall-vibes med imponerende dansetrin og neon-farver, der afspejler sangens drømmende linjer: "Be my Wendy, I'll be your Peter Pan. Come on baby, take my hand. We can walk if we don't feel like flying". 

Det canadiske band albumdebuterede tilbage i 2004 og sidenhen er det blevet til fem studiealbum fra den succesfulde gruppe. Deres seneste album fra 2017 hvorpå "Peter Pan" er at finde fik tre stjerner fra GAFFAs anmelder med følgende overskrift: "Kirkeorgelet er skiftet ud med synthesizere, og der er længere mellem de gode sange på Arcade Fires svære femmer"

LÆS OGSÅ: Take That til Danmark

ANNONCE