Nyhed

VIDEO: Feststemt kørestolsbruger i mosh pit under Slayer-koncert

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

En kvindelig kørestolsbruger fik en oplevelse for livet i weekenden. Se den opmuntrende video nederst i artiklen. 

I videoen ser man en ældre kvinde blevet skubbet rundt i sin kørestol i mosh pitten under en Slayer-koncert i Nampa, Idaho i Amerika. Herefter samler flere og flere mennesker sig omkring den feststemte, glade kvinde, mens de danser rundt og synger med på metalbandets hits. 

Videobeskrivelsen skrevet af svigersønnen lyder på følgende måde: "Jeg tog min svigermor med til en Slayer-koncert, da hun er et gammelt metalhoved. Hun har aldrig før i løbet af sin levetid været i en mosh pit. Jeg synes, alle skal opleve det mindst én gang, så jeg tog hende med i hendes kørestol og bad et par store fyre om at hjælpe mig med sikkerheden. Hun havde den bedste dag i sit liv". 

LÆS OGSÅ:  Slayer-interview i 2015: Hannemans død førte os tættere på hinanden

Kvinden ser ud til være ovenud tilfreds med at endelig kunne være en del af en mosh pit. Hun har et stort smil på læben og uddeler high-fives til de mange folk, som danser omkring hende. Koncerten var en del af Slayers afslutningsturné, som de for tiden rejser verden rundt og vil få dem til Danmark i Royal Arena den 3. december.

Slayer blev dannet tilbage i 1981 og er én af de helt store stilskabere indenfor den hurtige og brutale thrash-metal. Bandets seneste studiealbum er Repentless fra 2015, deres 12. studiealbum og det første uden guitaristen Jeff Hanneman, der døde i 2013 af leversvigt samt trommeslageren Dave Lombardo, der forlod gruppen samme år.

LÆS OGSÅ: Universitet: Mosh pits minder om gasser


ANNONCE