Nyhed

VIDEOPREMIERE: Debutanten Athina med varmt udspil

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Med musikvideoen til nummeret "Stay" tager den dansk-græske debutant, Athina, lytteren tilbage til de varme lande i et fint og sfærisk udspil. Se videoen ovenfor. 

GAFFA har i dag fornøjelsen af at præsentere den unge debutant Sandra Vlachakis under kunstnernavnet Athina, der med sin debutsingle "Stay" tager det første spadestik mod en lyd, der væver nordisk melankoli og sydlandsk temperament sammen. 

Athina, som er vokset op på Nørrebro, har selv skrevet og komponeret nummeret, der præsenterer et melankolsk, sårbart og alligevel kraftfuldt univers under elektro-poppens fane. 


LÆS OGSÅ: VIDEOPREMIERE: Panikangst 1:1 - Byd velkommen til Nosaint

– Der var en selvfortalt historie i mig, som blev nødt til at ændre sig, før jeg kunne skrive nummeret færdigt - fortæller Athina om sin selvudviklingsrejse med debutsinglen. – Jeg blev nødt til at give slip på nogle gamle mønstre i mig selv og stole på, at jeg med tiden ville finde frem til følelsen af at være mig selv. 

Musikvideoen til "Stay" blev til, da Vlachakis i sommer rejste til Grækenland for at udforske sine græske rødder. Rejsen resulterede i en stemningsfuld video, der komplementerer nummerets drømmende univers, og den unge sangerinde understreger, hvordan hun under musikvideoens udformning var tvunget til at tæmme perfektionisten i sig selv: 


– Processen i at lave musikvideoen blev på daværende tidspunkt et spejl af, hvad ”Stay” netop handler om, uden jeg vidste det. Jeg er perfektionist, og derfor havde jeg svært ved at forestille mig, at vi selv kunne lave en fed musikvideo. Men jeg valgte at stole på, at hvis vi bare filmede det, der føltes rigtigt i momentet, så ville musikvideoen blive fed. 

Holdet bag debutsinglen består af Casper Thomsen og Anders Borre, der også arbejder med kunstnere som Aura, Aqua og Jesper Binzer, mens musikvideoen er skabt i tæt samarbejde med Pil Jeppesen. 

LÆS OGSÅ: Clara: "Du mærker først, om din musik holder, når du står deroppe"


Athina har allerde spillet en lang række koncerter i Danmark og er i skrivende stund på turné i New York, hvor hun blandt andet skal optræde til Global Goals World Cup . 

 

ANNONCE