Nyhed

Forskere: Skrillex' musik kan beskytte mod moskito-angreb

GAFFA – alt om musik

Nej, det er ikke en aprilsnar

Skrillex' hårdtpumpede dubstep-musik kan beskytte mod angreb fra gul feber-moskitoer. Det lyder umiddelbart som en aprilsnar, men da nyheden blev offentliggjort forleden i det videnskabelige tidsskrift Acta Tropica, citeret af NME, må man antage, at der er noget om snakken.

Forskere spillede Skillex' nummer "Scary Monsters And Nice Sprites" fra 2010 for moskitoerne. Nummeret var udvalgt på grund af dets blanding af ekstremt høje og ekstremt dybe frekvenser, og forsøg viste, at gul feber-moskitoer af hunkøn angreb mennesker i lavere grad, hvis de var blevet udsat for Skrillex' nummer. De parrede sig også i lavere grad.


Forskerne konkluderer: "Observationen af, at denne type musik kan forsinke angreb på værter, reducere blodsugning og forstyrre parring, baner nye veje for udviklingen af musik-baseret beskyttelse og midler mod Aedes-bårne sygdomme (Aedes er en art moskitoer, red.)."

Gul feber-moskitoerne lever i troperne og kan blandt andet overføre zika-virus, der eksempelvis kan give fosterskader.

Skrillex har endnu ikke kommenteret nyheden.


LÆS OGSÅ: Forskning: Mænd med guitarer har større chance for at få en date

Hvis du skal rejse i troperne, skal du altså huske at medbringe nedenstående sang og et par højttalere, så burde du være på den sikre side:


 

ANNONCE