Nyhed

Neil Young & The Crazy Horse indspiller første album i syv år

GAFFA - Alt om musik

Tinderbox-aktuelle Neil Young indspiller album med sit band The Crazy Horse. 

Neil Young & The Crazy Horse spillede sidste år én koncert sammen. Nu står det klart, at de oven i dette indspiller et helt album, der bliver det første album siden Psychedelic Pill fra 2012.  

Under koncerten sidste år sagde Young, at koncerten var begyndelsen på et nyt, smukt kapitel med gruppen. På sin hjemmeside har Young kommenteret et spørgsmål fra en fan vedrørende nyt materiale. På dette spørgsmål skriver Young, at han sammen med The Crazy Horse kommer til at gå i studiet med 11 nye sange. Indspilningen påbegyndes i denne uge.


LÆS OGSÅ: "Leaving Neverland"-instruktør kommer til Heartland

Ifølge Consequence of Sound tilføjede han senere: ”Vi håber oprigtigt, at vores fans kommer til at nyde vores musik, når det frigives i løbet af året, for vi ved, at vi kommer til at nyde at lave det”.   

Neil Young udgav sit første album Everybody Knows This Is Nowhere i 1969, og han har siden udgivet 23 albums sammen med The Crazy Horse. Sidste år præsenterede han en streamingtjeneste med tilhørende app, som samler musikken fra hele hans karriere. Tjenesten er døbt Neil Young Archives, eller NYA, og giver fansene mulighed for ikke bare at dykke ned i musikerens imponerende karriere, men også diverse film og videoklip.


Neil Young spiller til sommer på Tinderbox med sit andet band Promise of the Real.

LÆS OGSÅ: PÅ MED FOLIEHATTEN: 10 skøre konspirationsteorier fra musikkens verden

ANNONCE