Nyhed

Lollapalooza Stockholm offentliggør imponerende line-up

GAFFA.dk - alt om musik

Lollapalooza Stockholm har netop offentliggjort programmet for 2020.

Nogle af verdens største artister - sammen med spændende nye stjerner og svenske favoritter - er alle en del af plakaten til Lollapalooza Stockholm til sommer.

─ Lollapalooza Stockholm er overlykkelige og kan præsentere en af de mest imponerende line-ups nogensinde i Sverige, fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse. 


I line-uppet ser vi blandt andre Post Malone, den mest streamede artist i verden i 2019, og hans seneste album Hollywood's Bleeding var årets næst-mest streamede album. Posty, som han bliver kaldt, afslutter festivallens første dag - fredag den 26. juni - på Tower Stage.

LÆS OGSÅ: Tinderbox annoncerer seks nye navne

Det ikoniske rockband Pearl Jam er også klar til at indtage Stockholm, og det gør de lørdag den 27. juni. Heldigvis har de også annonceret stor koncert på dansk jord i 2020. 


Kendrick Lamar tager sit imponerende bagkatalog til Lollapalooza og Tower Stage, når han afslutter festivallens tredje og sidste dag den 28. juni.

De fleste kender til monsterhits som "Havana" (den mest streamede sang af en kvindelig artist - nogensinde) og "Señorita" (den sang der længst har ligget nummer 1 i hele verden på iTunes, Apple Music og Spotify). De er sunget af en af de største artister i verden lige nu Camila Cabello. Hun spiller på Bay Stage den 28. juni.

Las Vegas-kvartetten og rockstjernerne fra The Killers har i karrieren haft hele fem ud af fem album, som landede på toppen af hitlisten i Storbritannien - og bandet udgiver deres sjette album næste år. Brandon Flowers og resten af bandet lukker dagen lørdag den 27. juni.


LÆS OGSÅ: Heartland klar med de første 11 navne

Strømmen af hits fra Ellie Goulding synes at være endeløs. Den britiske popdronning lukker dagen på Bay Stage den 26. juni.

Stockholms egen popsensation, Zara Larsson, har erobret verden med sin stemme og sine sange. Zara spiller den 26.juni.


Ydermere er Anderson .Paak & The Free Nationals, Of Monsters And Men, Rival Sons, Kacey Musgraves, Jimmy Eat World, GoldLink, Rex Orange County, W&W, Jake Bugg, Idles og Nina Kraviz blevet booket.

Også nogle af Sveriges største artister som Snoh Aleegra, Timbuktu & Damn!, Miriam Bryant, Galantis, Fricky, Mando Diao, Sabina Ddumba, Jireel, Graveyard og Dimitri Vangelis & Wyman spiller på festivallen.

På den mindre scene kan man opleve navne som Alec Benjamin, Tyla Yaweh, Victor Leksell, Sigrid, Banks, Santi, The Pretty Reckless, Deportees, Linda Pira, Jubël, og mange flere.


Lollapalooza Stockholm løber af stablen den 26. - 28. juni 2020.

ANNONCE