Nyhed

Sherpa, Aksglæde, Jokeren med flere spiller for velgørenhed og diversitet

GAFFA - Alt om musik

Kunstnere som Sherpa og Aksglæde spiller på lørdag den 2. marts i velgørenhedens navn til JADADA Festival.

JADADA er en nyligt etableret velgørenhedsaften i København, som i år afholdes på Dansk Arkitekt center under Copenhagen Charity Week. Alt overskud fra arrangementet går til Dansk Flygtningehjælps fortsatte arbejde med at understøtte kvindelige flygtninge til en bedre fremtid.

Velgørenhedsaftenen omdannes for første gang i år til et større event, hvor 10 musikalske live-acts, 14 dj’s, fire storytellers og performance art kan opleves.


Af live acts præsenterer JADADA blandt andre popduoen Sherpa, som i 2017 vandt KarriereKanonen og sidste år var aktuelle med deres anmelderroste debut ep Heartless. Også det unge sanger-og sangskrivertalent, Aksglæde, som netop har udgivet sit minialbum Hvorfor Kom Du Overhovedet?, giver koncert til velgørenhedsaftenen. Derudoer kan yderligere tre spirende kunstnere opleves i aftenens live live-up.   

Festivalen skriver i forbindelse med udvælgelsen af aftenens live acts, at man overvejende har haft fokus på at præsentere nye fremadstormende kunstnere, da festivalens ønske er at danne progressive rammer for mødet mellem aspirerende kunst og dens fremtidige publikum i en god sags tjeneste.

Aftenen fulde live line-up er følgende:


Aila Gato

Jacobe

Sherpa


Aksglæde

Taylor Rankin

Drew

Mags

Gio

Jokeren

Bar Z

Eebz

Vic Shinobi

Oplev storytelling fra:


Ihan Haydar (trommeslager, L.I.G.A.)
Paula Larrain (journalist)
Natasha Al-Harri (forfatter)
Vi Hyttel (designer)

Aftenens dj-line-up er følgende:

Emil Lange

Oh Boy


YOUSS

Mads Emil Møller

Serberen


Ludvig Poll

Pato

Pixi


Kathrine Luna

Joakim Skovbjerg

Frederik Kragh


Waqar Qayum

Henri Matisse

DJ GUL


Velgørenhedsaftenens værter er Mattias Hundebøll og Sara Hjort.

Billetter til arrangementet kan købes HER.

ANNONCE