GAFFA – alt om musik
Joye Moe og Gnags er de sidste tilføjelser
Tivoli Friheden i Aarhus har nu fuldendt programmet til årets Fed Fredag-koncerter med de to poulære, meget forskellige navne, Joey Moe og Gnags.
Joey Moe er kendt for sin blanding af pop og r&b med hits som "Gi' mig", "Million", "Smukkest på en søndag" og mange flere. Gnags har skabt utallige hits som ”Slingrer ned ad Vestergade”, "Vilde kaniner", "Mr. Swing King" og mange, mange flere og har i årtier leveret medrivende koncerter – ja, faktisk har gruppen eksisteret helt siden 1966, om end med en del udskiftninger undervejs, men altid med entusiastiske Peter A.G. i front.
I 2018 besøgte 169.000 Fed Fredag, hvilket er en ny rekord, oplyser Tivoli Frihedens direktør, Henrik Ragborg Olesen.
Det øvrige program består af de gendannede Den Gale Pose, Noah, Rasmus Walter, Magtens Korridorer, Clara, Poul Krebs, Danser med Drenge, D-A-D, Birthe Kjær, Fool, Alexander Oscar, Infernal, Skinz, Bro, Lars Lilholt Band, Marvelous Mosell, Aqua, Christopher, Dodo & the Dodos, Jacob Dinesen, Morten, Tina Dickow og Hugo Helmig.
LÆS OGSÅ: Den Gale Pose tager på genforeningsturné
Kunstnerne spiller disse dage – alle på Friluftsscenen:
19. april: Noah og Rasmus Walter
26. april: Joey Moe
3. maj: Dodo and the Dodos
10. maj: Den Gale Pose
17. maj: Hugo Helmig
24. maj: Infernal
31. maj: Tina Dickow
7. juni: Lars Lilholt Band
14. juni: Magtens Korridorer
21. juni: Danser Med Drenge
28. juni: D-A-D
5. juli: Fool, Alexander Oscar og Clara
12. juli: Aqua
19. juli: Poul Krebs
26. juli: Jacob Dinesen
2. august: Christopher
9. august: Birthe Kjær og Feel Good Orchestra
16. august: Marvelous Mosell
23. august: Bro og Skinz
30. august: Gnags
6. september: Morten